Glæde er et billede, som har en helt særlig betydning for mig.
For mange år siden betragtede jeg en marmorskulptur, som var så smuk og levende. Jeg var imponeret over, hvordan kunstneren havde formået at vække så meget liv i materialet, især de dansende fødder og kjolen, som jeg blev nødt til at tage et billede af.
Motivet gjorde mig glad, og det har fået sin helt egen historie.
I 2011 lå min morfar for døden på intensivafsnittet på Regionshospitalet Viborg, og midt i al sorgen blev jeg så glad og taknemmelig for den måde, personalet behandlede ham på.
Derfor besluttede jeg efter hans død at donere Glæde sammen med en del andre billeder for at sige tak.
Den dag jeg havde aftalt med afdelingen, at jeg skulle komme forbi med billedet, stod personalet klar til at tage imod mig med kransekage. Det var meget rørende.
10 år efter fik jeg at vide at Glæde og andre af de billeder, jeg havde doneret, stadig hænger på intensivafsnittet, og i sommer var jeg forbi for at gense dem. Jeg har ikke været på afdelingen, siden min morfar døde. Det var et besøg, der gjorde mig både berørt og beæret over, at mine billeder hænger der endnu.